Casestudie: Szczecin kystområdet, Polen

Casestudiet giver et overblik over den nuværende tilstand af den kystnære lystfiskerturisme i det populære sydvestlige kystområde i Polen. Formålet med studiet er at understøtte udviklingen af lystfiskerturismen i Polens kystområder.

Casestudielokation: Szczecin kystområdet (Den vestligste del af den polske kystlinje) inkluderer territorier omkring Szczecin Lagunen, Odra flodmundingen og den Pommerske Bugt. Casestudielokationen i den Pommerske Bugt inkluderer den polske del af bugten, som går fra byen Świnoujście til fyrtårnet i Gąski. Szczecin Lagunen er den sydligst beliggende bugt i Østersøen. Den polske del er omkring 410 km2 og indbefatter adskillige søer og laguner i tillæg til Świna og Dziwna stræderne. Floden Odra munder ud i lagunen, og den er dermed en del af flodens omfattende mundingsområde. Lagunen er forbundet med Østersøen via tre stræder. Som følge af, at vandudvekslingen med havet er relativt minimal, så er disse indre farvande brakke. Den gennemsnitlige saltholdighed er mellem 0.5 og 2 psu, men indimellem forskubber saltbalancen sig, og i Świna er saltholdigheden i perioder oppe omkring 6 psu. Den naturlige gennemsnitsdybde er omkring 3.8 meter. Der, hvor der er gravet sejlrender, kan dybden dog overstige 10.5 meter.

Fiskearter:

  • Szczecin Lagunen: aborre, sandart, gedde, brasen og asp
    Den Pommerske Bugt: torsk, hornfisk, havørred og diverse fladfisk
  • Fiskesæsonen: Den primære fiskesæson i Szczecin Lagunen for aborrer begynder i midten af september. Sandart fiskes typisk fra midten af oktober og frem til den første isdannelse. Så snart isen er bæredygtig, kan man fiske efter begge arter fra isen. Gedder kan fiskes fra oktober til november med særlig succes. Højsæsonen for hornfisk er midten af maj. Torsk kan fanges hele året rundt, men særligt det tidlige forår og det sene efterår kan være givtigt. Sidst, men ikke mindst, kan man fiske havørred i den Pommerske Bugt fra den 15.november og frem.

Fiskemetoder: I Szczecin Lagunen er særligt flåd- og feederfiskeri populært. Det samme er trolling- og kastefiskeri. I den Pommerske Bugt er specielt surfcasting og trollingfiskeri effektive fangstmetoder.

Målgruppen (forbrugerne)På grund af mangelfulde informationer/data omkring kystbaseret lystfiskerturisme i casestudieområdet, er målgruppen ikke fuldstændigt fastlagt endnu. Før det kan ske, må der rækkes ud efter lystfiskere, serviceudbydere, overnatningstilbud, lokale turismeråd, bådudlejningsservices, grejbutikker, kommunale repræsentanter og videnskabelige autoriteter. Først herefter vil det fulde billede tegne sig.

Tilgængelig infrastrukturTuristkontorer, overnatningssteder, restauranter, bådudlejningsservices og grejbutikker.

Lystfiskerturismeudvikling: På grund af mangelfulde data og informationer, så er der ikke udviklet noget særligt på lystfiskerturismen i casestudie-området.

Bæredygtighedsprincipper:

  • De eneste bæredygtige regler knyttet til kystfiskeriet i Polen drejer sig om de miljømæssige aspekter (fredningstider og -zoner). Et af CATCH-projektets vigtigste formål er at udvikle et rammeværk for bæredygtig udvikling af fiskeriet – også når det gælder de sociale og økonomiske aspekter.
  • Adskillige love og regler angående mindstemål, fangstbegrænsninger og fredningstider er indført af Fødevareministeriet i Polen d.6.juli 2015. Disse love vedrører arter såsom aborre, gedde, skalle, brasen, asp, sandart og havørred.

UdfordringerEt centralt system til indsamling af kystfiskeristatistik mangler (for eksempel fangststatistikker). Ydermere er der konflikter mellem lystfiskere og andre brugere at kystmiljøet (for eksempel fritids- og kommercielle fiskere).

Markedsføringsslogan: “Pol. Zachodniopomorskie – Morze Przygody” (Det vestlige Vorpommern– Et eventyrligt hav)

Hjemmeside: www.morzeprzygody.eu

KontaktJakub Skorupski, jakub@gajanet.pl, Green Federation “GAJA” Marcin Budniak, marcinb@gajanet.pl, Green Federation “GAJA” Aneta Kozłowska, anetak@gajanet.pl, Green Federation “GAJA”

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close