Fiskearter - Danmark

Sjælland er omgivet af vand, og man kan fiske efter en lang række spændende fiskearter langs med Sjællands omkring 2000 kilometer lange og varierede kystlinje. I tillæg til smuk natur finder man her en masse interessante fiskearter, og i de følgende har vi sat fokus på fem af dem. Men glem endelig ikke, at fiskeriet efter flere andre arter – eksempelvis fladfisk – også kan være rigtig fint. I løbet af sommermånederne kan man også fange multer langs lavvande kyststræk og i havneområderne.

 

Torsk (Gadus morhua)

© Scandinavian Fishing Year Book

 

Udseende og størrelse

Torsken (Gadus morhua) er med sine tre rygfinner og tre gatfinner, samt en meget tydelig lys sidelinje ikke til at forveksle med andre arter. Dens farver kan variere en del, men er typisk marmoreret i brune, grønne og rødlige nuancer. Torsken har desuden underbid og en tydelig skægtråd under hagen. Torsk over 10 kilo regnes for trofæfisk, men eksemplarer på 1-5 kilo er blandt de hyppigste fangster. Den største lystfiskerfangede torsk i Øresund vejer 30,5 kilo.

Levested og biologi

Torsken lever kun i saltvand og er en udpræget rovfisk og dens kost består typisk af krabber, fladfisk og sild. Den jager både dag og nat, men er typisk særlig aktiv morgen og aften. Føden findes gerne i områder med sten og vegetation – lige fra kysten og til meget dybt vand. Torsken gyder i perioden fra januar til april. Her samler torskene sig i store stimer på 30-60 meter vand og gyder frit i vandsøjlen. Torsken spises både af fugle og andre rovfisk, herunder torsken selv.

Mindstemål og fredningstid

Torskens mindstemål er 35 cm. Der er ingen fredningstid for torsk, men derimod en bag-limit i Øresund på 7 torsk pr. dag gældende fra 1. januar 2019.

Sæson

Når det gælder fiskeri fra land, så er torskefiskeriet typisk bedst i marts/april og oktober/januar, hvor torskene er at finde tæt inde langs med kystlinjen. Fiskeriet efter torsk fra båd er derimod ganske fint året rundt, særligt når man opsøger fiskene over dybere vand end 5 meter.

 

Gedde (Esox lucius)

© Scandinavian Fishing Year Book

 

Udseende og størrelse

Gedden (Esox lucius) har en rygfinne siddende umiddelbart før den kløvede halefinne. Farven kan variere en del, men den er typisk kendetegnet af grønlige sider med lyse gule pletter, der ofte sidder i skråbånd fra ryggen mod bugen. Bugen er lys i gule eller hvide nuancer. Gedden har et kraftigt underbid og en mund, der er fyldt med skarpe bagudrettede tænder. Gedder over 10 kilo regnes som trofæfisk, og eksemplarer mellem 1 og 6 kilo er mest hyppige.

Levested og biologi

Gedderne i brakvand ernærer sig primært af sortmundet kutling, men de æder dog også gerne arter som sild, fladfisk og hundestejler. Føden søges ofte på ganske lavt vand under en meters dybde, hvor gedden både jager på ren sandbund og mellem forskellige typer af vegetation. Gedden gyder fra april til midten af maj på 1-2 meters dybde i vegetationen. Gedder spises både af andre gedder og forskellige rovfugle.

Mindstemål og fredningstid

Gedden har et mindstemål på 60 cm og er fredet fra d.1. april – 15. maj – begge dage inklusive. Der er endvidere indført et totalt hjemtagningsforbud for gedder fanget i Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord. De specifikke områdeafgrænsninger kan ses her.

Sæson

Fiskeriet efter gedder i brakvand kan, under hensyntagen til fredningstiden, foretages året rundt.

 

Havørred (Salmo trutta)

© Scandinavian Fishing Year Book

 

Udseende og størrelse:

Havørredens udseende ændrer sig flere gange gennem dens livscyklus. Som ungfisk i åen optræder ørreden med lys bug og røde og sorte prikker på de mørke sider. Når den 1-4 år gamle fisk som smolt trækker ud af åen, forandres udseendet, så den fremtræder med en mørk ryg, hvid bug og blanke sider med sorte prikker. Efter 2-4 år i havet vender havørreden retur mod det vandløb, hvor den blev klækket for at gyde. Under denne vandring ændres udseendet igen. Siderne bliver brunlige med et gyldent skær. Hannerne udvikler desuden en kæbekrog. Havørreder over 5 kilo regnes som trofæfisk.

Levested og biologi:

Havørreden er en udpræget opportunist og æder alt fra små krebsdyr til store sild og tobis. Havørreden søger ofte sit bytte mellem sten og vegetation – den såkaldte “leopardbund”. Dog kan den også findes på sandbund, hvor den typisk jager tobis. Havørreden gyder i vandløb i perioden fra december til januar.

Mindstemål og fredningstid:

I perioden 16. november – 15. januar – begge dage inklusive er havørreden fredet i saltvand, når den optræder i yngledragt på kysten. I samme periode er den fredet overalt i ferskvand. Havørreden har et mindstemål på 40 cm.

Sæson:

Året rundt er det muligt at fange havørred på den åbne kyst. Det bedste fiskeri opleves typisk forår og efterår.

 

Makrel (Scomber scombrus)

© Scandinavian Fishing Year Book

 

Udseende og størrelse:

Makrellen (Scomber scombrus) har en karakteristisk torpedoformet krop og en meget slank halestilk. Bag ryg- og bugfinnen sidder 5-6 kølfinner, som er med til at gøre makrellen til en hurtig svømmer. Ryggen har en lysegrøn grundfarve med mørke tigerstriber. Bugen er sølvglinsende og hvid. Makrellen kan blive op til 3 kilo, men de fleste makreller vejer op til godt et kilo.

Levested og biologi:

Makrellen gæster hvert år de danske farvande og kyster i perioden mellem juni og oktober. Den kommer hertil fra Nordsøen, hvor den overvintrer. I juni-juli gyder fiskene i store stimer nær overfladen. Efter gydningen spredes stimerne og fiskene æder løs af sild, brisling og tobis. Fødesøgningen foregår ofte omkring pynter, rev og render med tidevand, hvor fiskene kan optræde i store stimer – særligt tidlig morgen og aften.

Mindstemål og fredningstid:

Makrellen har ikke nogen fredningstid, men et mindstemål på 20 cm i Skagerak og Kattegat. I Nordsøen og i Limfjorden samt Ringkøbing Fjord er mindstemålet 30 cm.

Sæson:

Hvis foråret har været særlig varmt kan de første makreller fanges allerede i slutningen af maj. Fiskeriet er dog typisk bedst i perioden fra slutningen af juni til og med slutningen af august. I september og oktober optræder makrellerne mere sporadisk.

 

Hornfisk (Belone belone)

© Scandinavian Fishing Year Book

 

Udseende og størrelse:

Hornfisken (Belone belone) har et meget karakteristisk langt “næb”, der er besat med en masse små skarpe tænder. Kroppen er langstrakt med en mørk ryg og en hvid bug. Siderne er besat med små sølvglinsende skæl. Der fanges hvert år hornfisk over 1 kilo, men de fleste har en størrelse på 300 – 500 gram.

Levested og biologi:

I slutningen af april ankommer store stimer af hornfisk. De kommer helt ind på ganske lavt vand, hvor de i løbet af maj gyder i områder med sten og blæretang. I løbet af juni trækker fiskene dog videre ind i Østersøen. Herefter trækker de tilbage i løbet af august og september, hvor de dog primært er at finde i nærheden af dybere vand, når de er på vej mod deres overvintringsområder vest for Irland. Hornfiskene ernærer sig primært af fisk som sild, tobis og brisling, men på det lave vand spiser de dog også en stor mængde tanglopper.

Mindstemål og fredningstid:

Der er hverken mindstemål eller fredningstid for hornfisk.

Sæson:

Særligt hvis foråret har været varmt, kan der fanges hornfisk allerede fra slutningen af april. Fiskeriet topper dog i hele maj måned og klinger derefter af i løbet af juni. I august og september kan der igen fanges hornfisk, hvis man opsøger områder med dybt vand langs land.

By continuing to use the site, you agree to the use of cookies. more information

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close