Casestudieområdet er inddelt i tre underområder, som byder på stor variation for besøgende lystfiskere. Implementeres bæredygtige udviklingsprincipper kan dette kystområde ende med at blive et endnu mere attraktivt lystfiskerturisme-område.
Casestudielokation: Den litauiske del af Østersøens kystlinje kan være op imod 20 meter dyb. I den nordlige del af casestudieområdet udgøres havbunden først og fremmest af sten med indslag af sand. Den nordlige del af casestudieområdet har desuden stor tilførsel af ferskvand, som tilflyder havet fra den Kuriske Bugt. Den sydlige del har en mere homogen kystlinje, som er domineret af sand og revler.
Den Kuriske Bugt er en ferskvandslagune i den sydøstlige del af Østersøen, og den har en tilspidsende trekantsform. Den smalle Kuriske Landtunge adskiller selve lagunen fra Østersøen. Lagunens litauiske overfladeareal er omtrent 413 km. Den resterende del af lagunen er en del af Rusland. Lagunen er ganske lavvandet med en gennemsnitsdybde på omkring 3,8 m. Den nordligste del, som kan være op imod 145 meter dyb, og som kun er 0,4 km bred, er kraftigt modificeret af industriaktivitet.
Nemunas Floden munder ud i den Kuriske Bugt, hvorfra dens vand entrerer Østersøen. Numenas Deltaet, som har et labyrintisk antal bifloder, forgreninger, kanaler, udposninger og engområder er anerkendt som et særdeles vigtigt vadområde og derfor omfattet af en særlig Ramsar Konvention-fredning. Det er udlagt som en regionalpark. Deltaet er svært vigtig for mange migrerende fiskearter såvel som fugle.
Fiskearter:
- Den litauiske del af Østersøen: torsk, laks, sild, sortmundet kutling, skrubbe, hornfisk, havørred, smelt og pighvar.
- Den Kuriske Bugt: aborre, skalle, smelt, sandart, brasen, knude, gedde, karusse.
- Numenas Deltaet: brasen, skalle, aborre, gedde, flire, sandart, rudskalle, suder, døbel, vimme, smelt, knude, malle, asp, og mere sjældent– laks og havørred.
Fiskesæsonerne: Højsæsonerne i casestudieområdet afhænger af de enkelte fiskearter og det enkelte underområde. Men generelt bydes der på spændende fiskemuligheder året rundt i hele regionen.
Fiskemetoder: Klaipéda regionen kan fiskes med vidt forskellige fiskemetoder såsom spinnefiskeri, trollingfiskeri, flådfiskeri, medefiskeri, fiskeri med håndline fra båd og vadefiskeri med spin og flue. Det er også muligt at isfiske i vinterhalvåret, og her anvendes typisk agn såsom balancepirke, fluer, små jigs og bundmede.
Målgruppe (forbrugere): målgruppen for lystfiskerturismeudviklingen i Klaipéda regionen er både beboere og tilrejsende turister, som har fiskeri som enten primært- eller sekundært rejsemål. Regionen byder på et fiskeri, som henvender sig til lystfiskere af alle aldre (hovedmålgruppen betragtes dog som værende mellem 14 og 65 år).
Eksisterende infrastruktur: Turistkontorer, overnatningstilbud, restauranter, lystfiskerrelaterede services, bådudlejning, udbydere af fiskeri, grejbutikker og fiskeguider.
Lystfiskerturismeudvikling: Før i tiden var casestudie-området kendt for sine fiskerihavne og sit landbrug. Nu om dage er det serviceindustrien, som har vundet indpas. På grund af mangelfulde informationer og data, er det dog uvist, hvor stor en del af serviceindustrien, der udgøres af services i relation til lystfiskerturisme.
Bæredygtighedsprincipper:
- Fredningstider langs den Kuriske Landtunge (og Nemunas Delta Regionalparkens vande) er baseret på nationalt gældende regler for fiskeri efter følgende arter: gedde, sandart, asp, knude, malle, brasen samt krebs. I den litauiske del af Østersøen er der fredningstider for pighvar og helt. Desuden er der generelle regler og begrænsninger for fiskeri i saltvand, som gør sig gældende.
- Udviklingen af lystfiskerturisme i regionen skal have fokus på at bevare regionens historie og kultur. Her er masser af kulturelle begivenheder, som relaterer sig områdets fiskeri, og som bringer lokalsamfundene sammen. Adskillige lokale og tilrejsende interessenter i casestudieområdet deltager i aktiviteter og projekter, som relaterer sig til lystfiskeri; traditionel madlavning som inkluderer fisk og lignende.
- Lystfiskerturisme er en mulighed for at diversificere serviceudbuddet i området og bibringe kalenderåret yderligere turismeappel og nye muligheder for lokalsamfundene. Et projekt, som havde til hensigt at forbedre fiskemulighederne i området for dermed at sikre arbejdspladser i relation hertil, er allerede udført.
Udfordringer: På grund af mangelfulde data omkring lystfiskerturismen i Klaipéda regionen, er det ikke muligt at udelukke, at en del udfordringer venter. Det er dog ikke usandsynligt, at der vil opstå interessekonflikter mellem kommercielle fiskere og lystfiskere i området.
Marketing slogan: Ingen (Kommer)
Hjemmeside: Ingen
Kontakt: Antanas Kontautas, Antanas.Kontautas@ku.lt, Klaipėda Universitetet
Eglė Mikšiūnaitė, projects@visitneringa.lt, Nida Kultur og Turistinformations Center.
