Nemunas Deltaet

Fiskepladser

Det unikke Nemunas Delta med de to større forgreninger Atmata og Skirvytė omkranser øen Rusnė  (http://www.nemunodelta.lt/20949/home.html). Her finder man også gamle flodlejer, bagvande og kanaler. De mest populære fiskeområder finder man i Numenas Deltaet, og de omfatter de regionale vandløb: Skirvytė, Atmata, Pakalnė, Upaitis samt de nedre stræk af Minija floden. Her finder man omkring 50 forskellige fiskearter. (I Numenas Deltaet er fiskeriet afgrænset til den regionale park). For at kunne påbegynde fiskeriet skal du først erhverve dig et gyldigt fiskekort. Det kan købes i de fleste supermarkeder og hos de lokale udstyrsforhandlere.

Infrastruktur

Nemunas Deltaet er ét af de mest populære fiskeområder i Litauen. Her finder man i tillæg et stort udbud af turistservices. Overnatningsmuligheder er der mængder af i alle priskategorier; fra camping til luksuslejligheder og hoteller. Det er også muligt at leje sig ind privat tæt ved nogle af de lokale fiskevande.

Ofte kan det være en god ide at hyre en lokal fiskeguide. Særligt, hvis du ikke er bekendt med fiskeriet efter områdets lokale fiskearter. Er du interesseret i at hyre en guide, så er der yderligere informationer at finde her. Der kan fiskes fra bredzonerne eller i waders, men hvis du er interesseret i det lokale gedde-, sandart- eller aborrefiskeri, så kan bådfiskeri være særligt effektivt. Og her er der muligheder for at leje en båd på dagsbasis. Yderligere information finder du her. Har du brug for fiskeudstyr, så kan du besøge én af de lokale grejbutikker.

Fiskesæsoner/fredningstider

Smeltfiskeriet i Numenas Deltaet begynder i det tidlige forår i forbindelse med den forestående gydevandring. Det er en kort periode, som typisk varer fra marts til april, og her fisker man smelt fra flodbrinkerne.

Fiskeri efter de følgende fiskearter i Numenas Deltaet er omfattet af fredningstider:

  • Gedde (Esox Lucius) fra 1.februar til 20.april
  • Sandart (Sander lucioperca) fra 1.marts til 20.maj
  • Brasen (Abramis brama) fra 20.april til 20.maj
  • Knude (Lota lota) fra 15.december til 15.januar
  • Asp (Aspius  aspius) fra 1.april til 15.maj
  • Vimme (Vimba vimba) fra 15.maj til 15.juni
  • Malle (Silurus glanis) fra 1.november til 1.april

Du kan læse mere om fredningstider her.

Et link til de officielle fredningsbestemmelser finder du her: http://www.am.lt/VI/article.php3?article_id=6433

Fiskemetoder

Fiskeri fra båd efter områdets rovfisk (gedde, aborre og sandart) er meget populært, og særligt trolling og bundnært fiskeri med jigs er effektivt. De mest populære metoder, når det gælder brasen, skalle og flire er med feedere og flåd. Isfiskeri kan dyrkes på de nederste dele af Minija Floden i de koldeste vintermåneder.

Relevante fiskearter

De vigtigste og mest populære fiskearter i Numenas Deltaet er; sandart, gedde, aborre, brasen, skalle, flire, asp, døbel, smelt og knude.

Regler og retningslinjer

Fiskeriet i Numenas Deltaet et afgrænset til den regionale park. Skal du fiske i området, må du være opmærksom på følgende regler og bestemmelser:

  • Fiskeri kan dyrkes året rundt under særlig hensyntagen til de periodiske fredningsbestemmelser og retningslinjer.
  • Det er ikke tilladt at fange og hjembringe mere end 7 kilo af en bestemt fiskeart per dag.
  • Fra d.20.april til 20.maj skal alle brasener øjeblikkeligt genudsættes.

http://www.nemunodelta.lt/21021/information-to-visitors/fishing.html

De officielle regler og retningslinjer for fiskeri i Litauen finder du her: http://www.am.lt/VI/en/VI/index.php#a/238

Fiskekort

Fiskekort (L10) kan købes igennem naturreservesystemet (ALIS), som udbyder elektroniske services til enkeltindivider og offentlige instanser (http://alis.am.lt/). Fisketegn kan også rekvireres igennem  Olifėja (Perl / winnings) terminaler. I den forbindelse skal man bruge autorisationskoden: 10 10 82

Personer under 16 år eller over 62, samt handicappede, kan fiske gratis imod fremvisning af gyldig legitimation.

Andre aktiviteter i området

Har du brug for inspiration til andre aktiviteter i området, så anbefaler vi et besøg på regionens officielle turisthjemmeside: http://siluteinfo.lt/en/