Kystområderne omkring Rügen byder på fantastisk gedde- og sandartfiskeri

Fiskepladser

Uanset om du foretrækker fiskeri fra kysten, i brakke laguner eller på åbent vand i Østersøen, så er der mange fantastiske fiskemuligheder i det alsidige Rügen-område. Her er der muligheder for at fiske alt fra gedde, aborre og sandart til havørred og laks. Du kan finde egnede fiskepladser på dette kort.

Infrastruktur

Øen Rügen byder på gode overnatningsmuligheder for tilrejsende lystfiskere. Du kan finde egnede overnatningssteder og campingpladser på kortet her. Hvis du har brug for supplerende udstyr eller et fiskekort, så kan du besøge én af de lokale grejbutikker. Grundet de mange og forskelligartede lokale regler angående bådtrafik og rekreativt fiskeri i Rügen-området er et besøg i en grejbutik også en god anledning til at tilegne sig relevante informationer og måske endda hyre en guide med stort lokalkendskab og -erfaring. Kontaktinformationer på de lokale fiskeguides kan findes på vores kort. Alternativt kan du leje egen båd hos én af de lokale  bådudlejningsservices.

Fiskesæsonerne/fredningstider

Østersø-området omkring Rügen er hjemsted for noget fantastisk lakse- og havørredfiskeri. Højsæsonen strækker sig fra marts til maj. Afhængigt af vejrforholdene og vandtemperaturerne kan havørred- og laksefiskeriet også være godt i vinterhalvåret – særligt efter fredningstiden (15.09 – 14.12 i saltvand). I marts og april migrerer store stimer af sild ned i området, og fra slutningen af april og frem til juni er der mængder af hornfisk. Grundet den lave saltholdighed i lagunerne kan man opleve et fantastisk gedde-, sandart- og aborrefiskeri i løbet af sommer- og efterårsmånederne. Men husk venligst fredningstiden for gedde (01.03. – 30.04.) og sandart (23.04 – 22.05.). Rügen byder også på godt torskefiskeri. Hvis du foretrækker at fiske direkte fra kysten, så er efterårsmånederne ofte de bedste. Her trækker fiskene nemlig tæt langs med kysten. I fredningsperioden for torsk – i februar og marts, er det kun tilladt at hjemtage tre torsk om dagen. (Resten af året er det tilladt at hjemtage fem fisk om dagen). Har du brug for yderligere informationer om fredningstider og mindstemål, så klik her.

Tjek venligst de gældende fredningsbestemmer her: www.lallf.de/Mindestmasse-Schonzeiten.264.0.html.

Fisketeknikker

Kystområderne omkring Rügen egner sig perfekt til vadefisker samt trolling- og spinnefiskeri fra småbåde, flyderinge eller kajakker. Du kan finde yderligere informationer om de anvendelige fisketeknikker her.

Relevante fiskearter

Trofælaks og -havørreder kan fanges praktisk talt overalt i Rügen-området. I tillæg til typiske Østersø-fiskearter såsom sild, hornfisk og torsk så byder Rügens laguner også på et unikt brakvandsfiskeri efter gedde, aborre og sandart. Yderligere informationer om de enkelte fiskearter i området finder du her.

Regler og retningslinjer

I tillæg til de generelle fredningsbestemmelser og regulativer for lystfiskeri i Meclenburg-Vorpommern (fredningstider, mindstemål og baglimits), så er der andre særregler for lystfiskeri og bådtrafik i området omkring Rügen.

Tjek de gældende lovmæssige bestemmelser her: www.lallf.de/Verhalten-beim-Angeln.123.0.html og www.lallf.de/Mindestmasse-Schonzeiten.264.0.html.

Fiskelicens

Hvis du vil fiske i Mecklenburg-Vorpommern-området af Østersøen, så skal du anskaffe dig et gyldigt fiskekort og et specielt fiskekort til havfiskeri. Du kan finde yderligere informationer om fiskekort, og hvor du kan købe dem her eller på hjemmesiden: www.lallf.de/Fischereidokumente-allg.127.0.html.

Fiskekort kan desuden købes online her: erlaubnis.angeln-mv.de og fiskado.de.

Andre aktiviteter i området

Rügen er en spændende ø at besøge som turist. Du kan aflægge et visit ved de berømte kalkklinter i nationalparken eller deltage i diverse kulturelle events. Du kan køre en tur med Rügens gamle damplokomotiv, eller du kan tage færgen til den stilfærdige og bilfrie naboø, Hiddensee.

Yderligere informationer om turistaktiviteter i Rügen-området finder du på følgende link: www.off-to-mv.com/en/islands-of-ruegen-and-hiddensee og www.ruegen.de.