Fiskesæson – Tyskland

Vinter

De varierede kystområder i Mecklenburg-Vorpommern egner sig fortræffeligt til lystfiskeri året igennem. Om vinteren (december/januar/februar), efter at fredningsperioden for havørred og laks ophører, kan være særligt spændende. (Fredningstiden for laksefisk i saltvand er fra 15.september – 14.december). Vinterhalvåret er desuden et godt tidspunkt at fiske efter gedder i de brakke laguner. Torsk kan fanges i Østersøen hele året igennem, men vær venligst opmærksom på fredningsperioden i februar og marts, hvor skærpede fangstbegrænsninger gør sig gældende. (Fra 1.februar til 31.marts er det kun tilladt at hjemtage tre fisk per dag. (Det er fem fisk, den resterende del af året).

Forår

I takt med at vandtemperaturerne stiger i foråret (marts/april/maj), kommer havørredfiskeriet for alvor op i gear. Desuden begynder sæsongæster at dukke op langs med de Pommerske kystlinjer. I marts og april gyder sildene, og fra slutningen af april og frem til juni migrerer massevis af hornfisk til området. I løbet af sommeren (juni/juli/august) kan man desuden fange makrel i Østersøen.

Sommer og efterår

I sommer- og efterårsmånederne er særligt lagunerne interessante. Her er det aborre, sandart- og geddefiskeriet, som er på dagsordenen, og her skal man være opmærksom på de gældende fredningstider. Gedder er fredet fra 1.marts til 30.april, mens sandart er fredet fra 23.april til 22.maj, Store sild kan fanges i løbet af efteråret (september/oktober/november), og på denne tid af året kan man desuden opleve noget fantastisk fint fiskeri efter torsk og fladfisk såsom rødspætte, skrubbe og ising. Disse kan fiskes direkte fra kysten vadende eller med surfcastingudstyr. Vær venligst opmærksom på, at der på denne tid af året gælder en bag limit eller fangstbegrænsning på maksimalt 5 torsk per fisker per dag.

For yderligere oplysninger om fredningstiderne og mindstemålene for de nævnte fiskearter, kan du klikke her. Før fiskeriet påbegyndes, beder vi dig desuden om at tjekke de officielle fredningsbestemmelser og baglimit-regler: http://www.lallf.de/Mindestmasse-Schonzeiten.264.0.html