Gedde (Esox lucius)
Udseende og størrelse:
Gedden er letgenkendelig med sin lange, flade og andelignende snude, store tandbesatte kæft og de bagudvendte ryg- og gatfinner. Langs gællernes gællebuer finder man desuden utallige små og skarpe tænder. Kropsfarven er som oftest olivengrøn med nuancer af gult og hvidt langs med flankerne og bugen. Gedden kan vokse sig stor, men eksemplarer på over 20 kilo er yderst sjældne.
Levested og biologi:
Gedden er en typisk rovfisk, som typisk foretrækker at ligge på lur i vegetation og nedsunkne grene og bagholdsangribe sine byttedyr. Siden den kan være yderst territoriel, så finder man som regel kun gedder af sammenlignelig størrelse sammen. Ellers er der overhængende fare for, at de større gedder æder de mindre.
Gedden har kun få naturlige fjender. Én af de største farer for mindre gedder er kannibalisme, og i forbindelse med gydningen kan eksempelvis oddere finde på at tage udmattede gedder.
Mindstemål og fredningstid:
I Litauen er det forbudt at fange og slå gedder ihjel fra 1.februar til 20.april, og i perioden fra 1.januar til 20.april er det tillige forbudt at anvende agnfisk. Mindstemålet på gedde er 45cm, og en fangstbegrænsning (baglimit) på 3 fisk per fisketur gør sig gældende.
Sæson:
Gedden er aktiv året rundt, men det bedste geddefiskeri indtræffer som regel, når vantemperaturerne begynder at droppe hen mod slutningen af sommeren. Så bliver gedderne mere aktive og jager mere indædt og aggressivt. En anden periode, som kan være produktiv, er fra midten til slutningen af foråret efter geddens gydeperiode. Her kan man finde de store gedder på lavt vand.
Aborre (Perca fluviatilis)
Udseende og størrelse:
Aborrens bug og gatfinner varierer i farve fra gule til knaldende røde. Den har sorte striber langs flankerne, og den forreste rygfinne, som er tydeligt adskilt fra den bagerste, er grålig med sorte anstrøg og indsat med masser af syleskarpe finnestrå. Kropsfarven afhænger af vandet og bundforholdene og varierer fra lys- og olivengrøn til gul eller en kombination af begge. Selvom aborren kan blive henimod tre kilo tung, så anses eksemplarer på over 1kg som værende trofæer.
Levested og biologi:
Aborren er en opportunistisk og hovedsageligt dagaktiv rovfisk, som er særligt aktiv i de tidlige morgentimer og sene aftentimer. De æder en lang række forskellige byttedyr inklusiv mindre fisk og krebs.
I større vande foretager aborren ofte kortere eller længere gydevandringer, og selve gydningen foregår typisk i løbet af foråret henover vegetation og nedsunket buskads, når vandtemperaturerne når op omkring 7 grader.
Mindstemål og fredningstid:
Der er ikke noget mindstemål for aborre i Litauen og heller ingen fangstbegrænsninger. I Nemunas regionalparken og den Kuriske Bugt er der dog lokale fangstbegrænsninger på en samlet dagsfangst på 7kg (5kg i de resterende indlands-farvande).
Sæson:
Aborren er aktivt fødesøgende hele året igennem og kan dermed fanges året rundt. De bedste tidspunkter forekommer i det sene forår, når aborren har gydt, og igen fra sensommer og frem til midten af efteråret. Isfiskeri i vinterhalvåret kan også være effektivt.
Brasen (Abramis brama)
Udseende og størrelse:
Brasenen er en højrygget fredfisk med et relativt lille hoved, nedadvendt mund og små øjne. Munden kan folde sig ud, og den bruges til at støvsuge bunden for små insekter. Flankerne hos mindre eksemplarer er let-sølvfarvede, mens især ældre og større eksemplarer kan være grå-brune og næsten bronzefarvede. Finnerne er grålige eller lysebrune men aldrig røde. Gatfinnen begynder umiddelbart under det bagerste af rygfinnen, og den har en lang base. Under de rette forhold kan brasenen veje 6-8 kilo, men mest udbredt er eksemplarer på 1-3 kilo.
Levested og biologi:
Brasenen ernærer sig ved at kæmme bunden for små insekter; især myggelarver, tanglopper, små snegle og plantedele. Større eksemplarer kan dog også finde på at æde mindre byttefisk.
Mindstemål og fredningstid:
I Litauen er der en særfredning af brasenen i “Nemunas Delta Regionparken” fra d.20.april of frem til d.20.maj.
Sæson:
Ligesom alle andre fredfisk, er brasenen mest aktiv i sommermånederne, men store eksemplarer af arten kan fanges helt hen i det sene efterår – og sommetider også under isfiskeri.
Sandart (Sander lucioperca)
Udseende og størrelse:
Sandarten kan blive henimod 1,5 i længde og veje i nærheden af 20 kilo, men de fleste eksemplarer er mellem 35 og 55cm og vejer mellem 0,5 – 2kg. Kroppen er spindelformet, ryggen er grå-grønlig, flankerne gyldne med brede tværstriber, mens bugen er hvid. Sandartens rygfinne har, ligesom aborrens, pigge. Hovedet er kraftigt tilspidsende, øjnene har en gylden aura og kæberne er indsat med masser af tænder, hvoraf de bagerste er store og syleskarpe.
Levested og biologi:
Sandarten er en rovfisk, som hovedsageligt jager mindre byttefisk. Gydningen forekommer i det sene forår, og efterfølgende vogter hannerne gyderederne – noget som, desværre, gør dem udsatte for tyvfiskeri.
Mindstemål og fredningstid:
I Litauen er sandarten fredet fra 1.marts til 20.maj. Mindstemålet for sandart er 45cm, og det er tilladt at hjemtage tre fisk per dag.
Sæson:
Det bedste tidspunkt at fiske sandart er fra begyndelsen af sommeren til midten af efteråret. Sandarten er nemlig i al hovedsag en varmeelskende fisk, og i vintermånederne kan de da også være særligt vanskelige at få i tale. Helt umuligt er det dog ikke.
Laks (Salmo salar)
Udseende og størrelse:
Laks i havet har blå-grønne rygfinner og sølvblanke flanker med få og spredte sorte pletter, som alle forekommer over sidelinjen. Kroppen er komprimeret langs med flankerne men ellers spindelformet og muskuløs. Halefinnen er som regel uden pletter. I forbindelse med gydevandringen skifter laksen langsomt fremtoning og bliver mere brunlig og gullig, og huden, slimlaget og finnerne bliver mere tykke og læderagtige. Hannerne kan udvikle mallerede røde pletter og store sorte mærker langs flankerne, og de kan endvidere genkendes på de typiske kæbekroge, som de udvikler.
Levested og biologi:
Når gydningen er ovre, ændrer laksen gradvist fysisk fremtoning, så den igen fremstår som før gydevandringen – en vandring, der påbegyndes i sommermånederne
Mindstemål og fredningstid:
I Litauen er laksen fredet fra 15.oktober og frem til 31.december. Desuden er laksefiskeri forbudt uden fiskelicens i perioden fra 16.september til 15.oktober. En liste med floder ses herunder. Mindstemålet på laks i floderne er 65cm, mens det til havs er 60cm. Det er maksimalt tilladt at hjemtage én laks om dagen.
Sæson:
Det bedste tidspunkt at fiske laks er lige før fredningsperioden og efter (siden laksen vandrer tilbage til havet umiddelbart efter gydningen). Laksefiskeri fra båd på havet begynder typisk i det sene efterår, og hvis vejrforholdene er favorable, kan fiskeriet vare hele vinteren ud og frem til midten af foråret. Højsæsonen er typisk fra januar til marts. Laksen kan også fanges fra land og her er sæson kortere – fra starten af foråret til slutningen af foråret.
