Kystfiskeri
Sjælland og øerne et oplagt sted at bedrive kystfiskeri. Her er mere end 2000 kilometer kyst at udfolde sig på, hvor man mange steder kan opleve et spændende fiskeri.
Langs kysterne findes fladfisk som rødspætte, skrubbe, ising og pighvarre samt torsk. Om foråret kommer både sild og hornfisk tæt på kysten og lader sig nemt fange. I løbet af sommeren kommer andre gæster til vore kyster såsom multer og makrel. Havørreden er en yndet sportsfisk, som kan fanges året rundt.
Kysterne på Sjælland er enormt varierede – her findes fjorde – Isefjorden, Roskilde Fjord og Kalundborg Fjord, der afhængigt af årstiden rummer mange forskellige fiskearter. Nordkysten byder på badekar, rev og rullestenskyster. Møn og Stevns har dramatiske klintekyster, mens der langs Lolland og Falsters kyster kan findes vindafskærmede strækninger. På Vestsjælland finder du også rev og badekar, der inviterer til spændende oplevelser.
Sjælland byder kort sagt på alt, hvad en lystfisker kan ønske sig. Der er altid fiskbare fiskepladser og uanset årstiden, har du altid chance for at fange fisk.
På Sjælland findes der i dag et godt kystfiskeri efter havørreder. Og for at sikre, at dette gode fiskeri består og forbedres, bliver der hvert år lagt et meget stort frivilligt engagement i arbejdet for at forbedre vandmiljøet i vandløbene, så ørrederne har de bedste muligheder for at reproducere sig.
Når man besøger Sjælland, som tilrejsende lystfisker fra enten ind- eller udland, har vi derfor en klar forventning om, at man respekterer denne enorme indsats, der laves af mange frivillige fiskeklubber rundt om på Sjælland. Derfor opfordres der bl.a. til mådehold, såfremt man skulle løbe ind i særligt godt fiskeri – dvs. man ikke bør hjemtage store mængder havørreder. I 2019 kommer der en ny bekendtgørelse for fiskeri på Sjælland – og her lægges bl.a. op til en række nye tiltag, der vil forbedre mulighederne for havørreder og dermed på sigt føre til et endnu bedre kystfiskeri.
Det store frivillige arbejde, der udføres af sportsfiskerforeningerne og andre engagerede lystfiskere, er med til at sikre et mere varieret dyreliv i åer og bække; noget der især kommer ørrederne til gavn. Denne frivillige indsats er ikke bare vigtig men også nødvendig for at fastholde og forbedre det gode havørredfiskeri langs de sjællandske kyster.
Derfor er Den Sjællandske Grusbande etableret. Grusbanden danner bl.a. bindeled i det vigtige samarbejde mellem de frivillige, kommunerne og lodsejerne og gennemfører også i eget regi en lang række restaureringsprojekter hvert år. Den Sjællandske Grusbande har forankring i både Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand og er en inspirerende og støttende platform for det netværk, der er nødvendigt for at skabe gode miljømæssige forbedringer, både på det organisatoriske og det praktiske plan. Er du blevet interesseret i Grusbandens arbejde, kan du læse mere her.
Brakvandsfiskeri
Havvand med meget lave saltkoncentrationer kalder man brakvand. Netop Østersøen er meget brak i forhold til andre steder i Danmark. Faktisk fisker man i brakvand i områderne fra Køge Bugt og Københavns Havn i nord til Lolland og Falster i syd. Saltkoncentrationerne er så lave, at især aborrer, gedder og rimter trives her.
Afhængigt af sæsonen kan man finde alt fra fladfisk, torsk og multer til havørred, gedder, aborrer og rimter i brakvandet.
Historisk set ved man, at brakvandsgedder lever et udsat liv med mange faktorer, der kan påvirke fiskebestandene negativt. Gedderne har naturlige fjender i form af både skarver og sæler. Ligeledes trænger der, ofte i forbindelse med kraftige storme, nogle gange meget saltholdigt vand ned i det brakke område, hvor der er risiko for, at gedderne dør, hvis de ikke har mulighed for at svømme væk fra det salte vand. Derudover har geddernes habitat ændret sig over tid med f.eks. færre ålegræsbælter, som formodes at være levesteder for geddeynglen. Ligeledes har mangel på oversvømmede engarealer i bunden af fjordene, vandløbsreguleringer og dræning af engene samt spærringer i vandløbene været med til at begrænse geddernes muligheder for at finde egnede yngleområder. Endelig ved man, at den invasive fiskeart, sortmundet kutling, er en næringskonkurrent til andre fiskearter i det brakke vand herunder yngel fra gedder og aborrer. Udover dette æder sortmundet kutling æg og larver fra andre fiskearter, hvilket man også formoder gælder æg og larver fra gedder og aborrer.
På grund af de ovennævnte faktorer er det derfor vigtigt, at man fisker skånsomt. De lokale lystfiskere værner om deres fisk og fiskebestande, og det forventes også af tilrejsende lystfiskere fra både ind- og udland.
Det er et fiskeri, som vi skylder os selv og hinanden at værne om og beskytte, så for at sikre et godt fremtidigt fiskeri har Fishing Zealand bl.a. lavet en række tiltag i form af informationsfoldere og skilte på flere sprog, samarbejdet med Danmarks Sportsfiskerforbund på politisk niveau bl.a. ved at foreslå vinduesmål og få udpeget C&R-zoner. Ligeledes har Fishing Zealand et givtigt samarbejde med landets førende forskere på området via Brakvandsgruppen i Fishing Zealand. I 2015 lykkedes det at få udpeget fire områder, hvor der kun må fiskes catch & release. De fire C&R-zoner er Præstø Fjord, Stege Nor, Jungshoved Nor og Fane Fjord samt deres omkringliggende områder. Her er der indført et særligt forbud mod at hjemtage fangne gedder, året rundt. Forbuddet gælder alle former for fiskeri, ligesom der ikke må fiskes med garn i de nævnte områder fra februar til udgangen af maj. For lystfiskere betyder det med andre ord, at der udelukkende må bedrives catch and release-fiskeri i disse sydsjællandske brakvandsområder. Reglerne for fiskeriet i disse områder kan du bl.a. læse mere om her. Sidst men ikke mindst har medlemskommunerne i Fishing Zealand arbejdet målrettet på at sikre nye gydemuligheder for gedderne.
Og det er netop her, at et af de største tiltag nu ser dagens lys i form af Danmarks første geddefabrik, der er beliggende i Vordingborg Kommune. For at formidle det på bedst mulig vis, har vi lavet en film om arbejdet, som du kan se her. Ligeledes har vi i CATCH-projektet lavet en film om catch & release samt korrekt håndtering af gedder for at sikre, at lystfiskerne ved, hvordan gedder skal håndteres, og hvilke værktøjer man bør medbringe på en geddetur. Denne film kan du se her.
Endelig skal nævnes, at der er flere projekter på vej fra kommunerne i Fishing Zealand, der vil forbedre gydemulighederne for brakvandsgedder og -aborrer i området omkring Sydsjælland og Øerne.
Havfiskeri
I havet omkring Sjælland bydes der på et rigtigt godt fiskeri efter torsk, hvilling, sild, makrel, hornfisk og ikke mindst fladfisk såsom rødspætte, ising, skrubbe, tunge og pighvarre. Derudover kan der ud for Sydsjælland og Møn fiskes efter laks ved trollingfiskeri.
Havfiskeri dyrkes enten fra egen båd, lejet båd eller ved at tage på fisketur med en turbåd. Turbådene arrangerer ture efter de fisk, der er sæson for – dog er der næsten altid torsk at fange. Turbådene findes primært i havnene langs Øresund samt enkelte steder i Storebælt.
Har man egen båd, er der masser af muligheder for at opleve noget fint havfiskeri med let grej. Havfiskeri med let grej er særligt morsomt, da både hug og fight føles ekstra intense. Et ekkolod, som kan lokalisere fiskene, er særligt formålstjenesteligt til dette fiskeri.
Trolling
De seneste år har der været en stigende interesse for trollingfiskeri. Mange steder er der fortræffelige muligheder for at fange sølvblanke havørreder og laks, og især i farvandet ud for Møn kan man opleve et godt fiskeri efter laks. Trollingbådene er udstyret med specialgrej, hvor der rigges op med stænger monteret med agn, der fisker i forskellige dybder. Trollingfiskeri er ganske udstyrskrævende, men der er efterhånden flere udbydere af guidet trollingfiskeri, hvor alt det nødvendige udstyr stilles til rådighed.
